Hvorfor skifte?

Ved du, hvad dine penge bliver brugt til, når du ikke selv bruger dem? Ved du, om din bank er til gavn for samfundet eller mest til gavn for sig selv? Det har betydning, hvor dine penge er placeret. Og de er nemme at flytte. Skift bank sammen med os og vær med til at forandre banksektoren!

Finanskrisen og bankernes rolle

Bankerne er til for at sætte borgeres og virksomheders opsparinger i arbejde i samfundet, hvor de gør gavn. Som lån til et nyt hus eller en ny traktor. Og som investeringer i virksomheder på vej frem. Det er bankernes opgave.

Men det har mange banker glemt.

Finanskrisen blev skabt af bankernes overdrevne risikotagning i jagten på profit. Det gælder også de danske banker. Nogle af bankerne begyndte at spekulere i kortsigtede, finansielle væddemål i stedet for at investere i den virkelige økonomi. Nogle af dem indkasserer millioner i renter og gebyrer for at sikre deres aktionærer et overskud og deres direktører en bonusordning. Fem år efter finanskrisens udbrud, og selvom samfundet har betalt for at redde dem ud af krisen, har mange banker ikke ændret kurs.
Men det kan vi gøre noget ved. Banksektoren skal tilbage på rette spor og vi tror på at kunderne kan lægge dette spor ved at tage stilling til hvor de sætter deres penge.

Hvorfor skifte bank

Skift bank! Er vi mange, der flytter vores penge, kan vi tage mange nyttige små skridt mod en mere demokratisk, bæredygtig og mindre spekulationsdrevet finanssektor. Samtidig kan vi signalere til politikerne, at vi ønsker en anden finanssektor med bedre regulering og kontrol samt høje etiske standarder. Med et skifte kan vi altså dels svække de store bankers magt efter tanken om, at mange bække små giver en stor å. Dels inviterer vi til en hårdt tiltrængt debat, om fremtidens finansielle sektor, og hvordan den skal reguleres politisk. Det er både nyttigt for samfundet og for den enkelte at flytte sine penge til en bedre bank. For mange mennesker er det også en god forretning – og hver krone eller lønkonto tæller.

Der kan være mange grunde til at skifte bank – og det er vigtigt, at du finder ud af, hvad der betyder noget for dig. Bankerne ikke er ens. De er tværtimod vidt forskellige på bl.a. organisationsform, pris og etik.

Her er nogle af overvejelserne om den bank, vi helst vil skifte til:

Investeringer

Vi vil gerne skifte til en bank, der forvalter vores penge til gavn for vigtige og reale investeringer i samfundet og den lokale økonomi, og ikke satser dem på skadelig og kortsigtet spekulation.

Organisationsform

Vi vil gerne skifte til en bank, hvor det er almindelige borgere i form af bankens kunder og medlemmer, der bestemmer. Der er ingen grund til, at en lille gruppe mennesker med råd til at købe bankaktier skal kontrollere den finansielle sektor. Derfor planlægger vi at skifte til en andelskasse eller en sparekasse.

Social ansvarlighed

Vi vil gerne skifte til en bank, der har en etisk investeringsprofil og ikke investerer i klyngebomber, beskidt olieproduktion eller børnearbejde. Som for eksempel lægger sociale, miljømæssige og klimamæssige hensyn til grund for deres virke og dermed vores – investeringer. På den måde kan banken være med til at drive samfundet i en bæredygtig retning.

Sund forretning

Vi vil gerne skifte til en bank, der bliver drevet med forretningsmæssig fornuft. Som har gode forsigtighedsprincipper i forhold til tekniske begreber som soliditet og solvens, så banken ikke låner flere penge ud, end den egentlig har råd til.

Gennemsigtighed

Vi vil gerne skifte til en bank, hvor der er størst mulig gennemsigtighed. Hvor kunderne ved hvilke muligheder de har og hvad deres penge laver. Og hvor samfundet kan følge med i bankens regnskaber og transaktioner.

Løn

Vi vil gerne skifte til en bank, der giver medarbejderne løn på et rimeligt niveau. En bank, der udviser samfundssind ved at begrænse ekstremt høje lønniveauer, aktieaflønninger og skadelige bonusordninger.

Rådgivning

Vi vil gerne skifte til en bank, der har tætte relationer til sine kunder og bruger sine kræfter på at hjælpe dem med deres økonomi. Banker, der primært tænker på deres profit, har lidt for ofte ”banksælgere” bag skranken. Vi ønsker bankrådgivere!

Skift bank sammen med os. Lad os være fælles om banken!

000-089   200-310   220-801   ITILFND   200-120   70-411  , CCA-500   ADM-201  , OG0-091   SSCP   NSE4   1V0-601   300-209   350-030   PR000041   300-075  , 70-488   70-413   70-270   ICGB   1Z0-803   300-135   350-080   400-201   CRISC   70-463   70-486   70-532   300-135   70-534   2V0-621D   640-692   NS0-157   70-270   70-412   1Z0-803   9L0-066   9L0-012   70-417   642-732   CRISC   300-209   350-018   74-678   1V0-601   ADM-201   MB5-705  , 9A0-385   JN0-360  , ICBB  , 200-310   101-400   M70-101   CAP   2V0-620   400-051   MB2-707   000-106  , 1Z0-804   70-243   CRISC  , 9L0-066   MB5-705  , 220-901   70-462   2V0-620  , 70-487   70-411  , ICGB   9L0-066   PMP  ,